lørdag den 23. juni 2012

Kyllingefrikadeller m. ærtesalat



Nu skulle det være, og her på sankt hans aften har jeg valgt at lave kyllingefrikadeller og ærtesalat.  


Kyllingefrikadeller
3 stk Bladselleri stilke
1 tsk. Peber, friskkværnet
2 tsk. Salt, groft
1 stk Æg
1 stk Chili
2 dl Letmælk
2 stk Løg eller zittauerløg
4 stk Hvidløg, fed
2 dl Havregryn
3 dl Frisk spinatblade
500 g Hakket kyllingekød

Bladselleri, løg og hvidløg rives på et groft rivejern og rød peber og chili hakkes fint. Ovenstående samt æg, havregryn, mælk, krydderier og det hakkede kyllingekød røres godt sammen. Mængden af mælk skal tilpasses så konsistensen bliver fast - hvis konsistensen er for "fugtig" kan der eventuelt tilføres mere havregryn. Lad farsen køle af i en halv time i køleskabet. Form ved hjælp af en spiseske de enkelte frikadeller (denne portion giver 17 pæne frikadeller) og læg dem på en bageplade med bagepapir. Ved at bage dem spares fedtstof. Bages ca 35-40 min. ved 200 grader.

 Ærtesalat
5 dl Frisk spinatblade
10 Cherrytomater
2 dl Ærter enten fra danske ærtebælge, eller frosne

Skyl spinatbladene grundigt og lad dem dryppe af. Skær cherrytomaterne i halve og bland det hele sammen med ærterne.  

Olie/eddike dressing 
5 spsk. vindruekerneolie eller madolie
10 spsk. balsamico eddike
1 stor tsk. dijonsennep
2-5 fed pressede hvidløg, efter smag og behag
Salt og peber

Bland olie og dijonsennep i en skål til ens masse. Tilsæt resten af ingredienserne og bland godt. Lad den stå i køleskabet et par timer, så er den bedst.

Knækbrødskiks glutenfri




Det er altid rart med inspiration til hvad man kan lave. Jeg skal senere i gang med at lave kyllingefrikadeller, men fandt lige en opskrift jeg må dele.

Det er knækbrødskiks jeg fandt på Heidis Verden. Jeg har ikke tid til at afprøve og eksperimentere med opskriften i dag, men synes alligevel den skal smækkes op på bloggen.

Tænker at der kan prøves at komme tørret revet æble i for en sødere smag.

Knækbrødskiks ca 40 stk.

1 dl malede hørfrø, brug kaffekværnen eller blender.
1 dl hele hørfrø
1 dl malede mandler eller mandelmel
1 dl græskarkerner, grofthakkede
2 dl solsikkefrø
2 dl sesamfrø
3 spsk Fiber Husk
2 tsk salt
4 spsk oregano
2 spsk rosmarin
2 tsk bagepulver
2 æg
3 1/2 dl vand
evt. 2 dl parmesanost
flagesalt

 Bland alle ingredienser godt og lad dejen stå i 5-10 minutter så Fiber Husk kan opsuge væske - juster evt. med vand hvis den bliver for tør.
Del dejen i to og rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir der er smurt eller sprayet med olie. Ret kanterne lidt ind så formen bliver nogenlunde jævnt firkantet - ellers har de tynde kanter det med at blive brændte inden resten er færdig.
Drys lidt flagesalt på dejen og rul saltet let ned i dejen med kagerullen, så det ikke falder af under bagning.
Skær dejen ud i passende firkanter med en pizzarulle eller en kniv - det gør ikke noget hvis man ikke kan skære hele vejen igennem - bare der er ridset op så man kan brække kiksene fra hinanden.
Bag kiksene ved 160 grader i ca. 60-70 minutter til de er gyldne og sprøde - når de er sprøde nok til at brække fra hinanden, kan det være en ide at skille dem ad og bage videre, så de hurtigere bliver jævnt sprøde.
De bliver mere sprøde når de er kølet af, så tag evt. et stykke ud og lad det køle af som test, inden alle kiksene tages ud.
Lad dem køle af på en rist og opbevar dem derefter i en kagedåse.




fredag den 22. juni 2012

App: Få noget ud af resterne

Det kunne være smart at få inspiration til retter så madspildet kunne blive mindre, den henter jeg i morgen! 'For resten' hedder App'en.

Jeg opfordrer alle til at hjælpe til med opskrifter :-)

http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1664252/app-laver-nye-retter-ud-af-dine-madrester/

Smoothie/milkshake som McD's



Vågnede op til en enorm stor tørst, men jeg ville i den grad ikke have vand! Mmh smoothie?

Jeg rodede køleskabet og fryseren igennem og endte med en virkelig lækker kold smoothie, som mindede mig lidt om McDonald's jordbær milkshake, bare uden den syntetiske smag af guf.

Jordbær banan smoothie

1 stor moden banan
4-6 store frosne jordbær
2½ dl mælk
1 tsk vaniljesukker

Banan og jordbær kommes i et stort decilitermål og mælken hældes i indtil den rammer ½ liter. Tilsæt vaniljesukker og blend med stavblenderen.
Velbekomme :-)

onsdag den 20. juni 2012

Opskrift fra 'Bitz dit køkken'

Klokken 11:55
En af mine kogebøger er 'Bitz dit køkken', fordi jeg mener ham Christian Bitz har nogle fornuftige holdninger til maden. Jeg købte bogen, men har endnu kun set i den.
Bogen er inddelt i ugedage, med en masse opskrifter pr. dag, så derfor vil jeg se på ugedagen onsdag og se om en af retterne kan inspirere mig.

Klokken 17:30
Jeg fandt senere frem til en ret og købte ind til det. Dog er det ikke altid at supermarkederne har det man skal bruge, så fandt lidt ekstra tilbehør i køleskabet der kunne bruges i stedet, uden at lave alt for meget om på opskriften.

'Fuldkornsnudler og wok med svinemørbrad'

- Onsdagsopskrift fra 'Bitz dit køkken' med modifikationer 










Wok
1 dl sojasoause
1 tsk sukker
400 g svinemørbrad, skåret i tynde strimler
200 g shiitake-svampe eller andre svampe, renset og skåret i mindre stykker
2 fed hvidløg, finthakket
1 bakke sukkerærter, skyllet og tørret
100 g bønnespirer, skyllet og dryppet af
1 rød chili, finthakket
1 revet økologisk cintronskal 
½ squash

Fuldkornsnudler
300 g fuldkornsnudler
1 spsk frisk ingefær, finthakket

Rør sojasaucen sammen med 1 tsk sukker, læg kødet i, og lad det marinere i 10-20 minutter.
Tænd op under wokken eller en dyb stegepande/tykbundet gryde. Tilsæt olie, og svits kødet.
Tag herefter kødet af.
Kom lidt mere olie på wokken, og tilsæt svampe, hvidløg, sukkerærter, citronskal og chili.
Rist det godt af, og tilsæt kødet samt resten af sojamarinaden.
Kom bønnespire og squash i til sidst. Smag til med soja, peber og sukker.

Fuldkornsnudlerne tilberedes efter anvisningerne og blandes herefter med ingefæren. 

Super velsmagende mad, og hvis man er single som jeg er, så er der nok til flere dage. Velbekomme :-)

Lækre små rabarbertærter



Her sad jeg og fik lyst til at bage noget lækkert og visuel flot. Synes en tærte med fletlåg er enormt flot, men synes størrelsen var lidt voldsom, så jeg søgte lidt efter en opskrift hvor det var i muffin størrelse i stedet. Det gik ikke ret godt, for jeg kunne umiddelbart ikke finde noget. Derfor endte jeg med en traditionel rabarbertærte opskrift og ville eksperimentere med størrelsen.
Dejen:
225 g smør
50 g sukker
2 æg
350 g mel

Fyldet:
700 g rabarber
140 g sukker
1½ spsk kartoffelmel
kornene fra ½ stang vanilje eller erstat lidt af sukkeret med vaniljesukker.
1 æg til pensling

Jeg brugte en foodprocessor, men en god portion håndkraft kan også bruges.
Bland smør og sukker sammen til en ensartet masse. Kom herefter æggene i og pisk grundigt. Hæld gradvist melet i mens der fortsat piskes indtil den bliver så tyk at den let kan formes med hænderne. Hæld dejen ud på et bord og ælt den sammen til kugle, som pakkes ind i bagepapir. Lad dejen hvile på køl mindst en time – jeg lavede dejen om morgenen og bagte dem senere på dagen.

Opvarm ovnen til 180 grader alm. ovn/160 grader varmluftsovn.

Rens rabarber, og skær dem i cirka ½ centimenser store stykker. Bland sukker med kartoffelmel og kornene fra en halv stang vanilje eller vaniljesukkeret.

Her ændrer opskriften sig en smule fra den traditionelle.

Tag lidt over halvdelen af dejen og fordel dem direkte i muffinpladen i et tyndt lag. Dejen er så fedtet at der ikke behøves fedtstof i muffinskålene.
Kom rabarber ovenpå tærtedejen, og fordel til sidst sukkeret over. Rul den resterende dej ud, og lav et fletlåg, som forsigtigt lægges over.



Pisk ægget og pensl dejen. Bag tærten midt i ovnen i cirka 25-30 minutter.
Serveres med cremefraiche.


Jeg blev rigtig godt tilfreds, og et par stykker er nu allerede delt ud til naboen. Håber de kan lide dem :-)